Privatliv

Privatlivs- og cookiepolitik

Her kan du læse, hvilke oplysninger Prosilio får om dig, hvad vi bruger dem til, og hvordan du bestemmer over dem. Senest opdateret 23. oktober 2026.

Hvem er ansvarlig for dine oplysninger

Prosilio er et binavn under Sprogakademiet ApS, CVR 46035003, København. Sprogakademiet ApS er dataansvarlig for de oplysninger, du giver os på prosilio.dk. Har du spørgsmål, så skriv til hej@prosilio.dk.

Hvilke oplysninger vi får

Når du udfylder en formular på siden, får vi de oplysninger, du selv skriver. Det er typisk dit navn og din e-mail. Ved booking kan det også være telefonnummer, virksomhed og det, du vil tale om. Vi registrerer også, hvilken formular, hvilket kursus eller hvilken brochure det handler om.

Siger du ja til statistik, får vi desuden oplysninger om dit besøg via Google Analytics. Det er fx hvilke sider du ser, hvilken type enhed du bruger, og hvor du kom fra. De oplysninger kan vi ikke bruge til at se, hvem du er.

Hvad vi bruger dem til

  • Svar og booking: Vi bruger dine oplysninger til at svare dig og aftale den samtale, du har bedt om. Grundlaget er, at du selv har bedt om det (databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b).
  • E-bog, brochure og nyheder: Vi sender dig det, du har bedt om. Har du sagt ja til det, sender vi også besked om kurser og hold. Grundlaget er dit samtykke (artikel 6, stk. 1, litra a). Du kan afmelde dig i hver mail eller ved at skrive til os.
  • Statistik: Vi bruger Google Analytics til at forstå, hvilke sider der virker, så vi kan forbedre dem. Det sker kun med dit samtykke.

Vi sælger aldrig dine oplysninger, og vi bruger dem ikke til annoncering.

Hvor oplysningerne ligger, og hvem der hjælper os

Henvendelser fra formularerne gemmes i Google Workspace (Gmail og Google Sheets). Google er vores databehandler og må kun behandle oplysningerne efter vores instruks. Statistik behandles af Google Analytics. Google kan overføre oplysninger til USA. Det sker på grundlag af EU-US Data Privacy Framework, som Google er certificeret under.

Hvor længe vi gemmer dem

  • Henvendelser og bookinger sletter vi senest 24 måneder efter vores seneste kontakt med dig, medmindre du bliver kunde.
  • Bliver du kunde, gemmer vi oplysninger, der hører til fakturering, i 5 år, som bogføringsloven kræver.
  • Din tilmelding til nyheder gemmer vi, indtil du afmelder dig.
  • Statistikdata i Google Analytics slettes automatisk efter 14 måneder.

Dine rettigheder

Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig, og til at få dem rettet eller slettet. Du kan også bede os begrænse brugen, gøre indsigelse eller få dine oplysninger udleveret, så du kan tage dem med et andet sted hen. Har du givet samtykke, kan du altid trække det tilbage. Det påvirker ikke det, vi lovligt har gjort, før du trak det tilbage. Skriv til hej@prosilio.dk, så svarer vi inden for en måned.

Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet på datatilsynet.dk.

Cookies

Første gang du besøger siden, spørger vi, om vi må måle dit besøg. Indtil du har sagt ja, bruger vi ingen cookies.

Nødvendige: Vi gemmer dit valg i din browser (localStorage, navnet er prosilio_samtykke), så vi ikke spørger igen ved hvert besøg. Det er ikke en cookie, og oplysningen forlader ikke din computer.

Statistik, kun med samtykke:

  • _ga fra Google Analytics. Skelner mellem besøgende. Udløber efter 2 år.
  • _ga_J3WHY1Q1HL fra Google Analytics. Husker dit besøg på tværs af sider. Udløber efter 2 år.

Vi bruger ikke cookies til annoncering. Skrifttyperne på siden ligger på vores egen server, så dit besøg sendes ikke til Google Fonts.

Du kan til enhver tid ændre dit valg under Cookieindstillinger, som også ligger nederst på alle sider. Siger du nej efter at have sagt ja, sletter vi Google Analytics-cookies fra din browser.

Ændringer

Ændrer vi måden, vi behandler oplysninger på, opdaterer vi denne side og datoen øverst.